Velkommen til Autismevejleder
Med et trænet blik og en rolig tilgang hjælper jeg mennesker med autisme videre i livet. Jeg tilbyder individuel støtte, afklaringsforløb og hjælp til skolevægring. Med en solid autismeerfaring er mit fokus at skabe tryghed, forudsigelighed og udvikling – altid med forståelse og respekt for den enkelte.
Jeg kører ud på det meste af Sjælland og tilbyder støtte, der gør en forskel.
CV

Uddannelse
- 2013: Professionsbachelor som lærer i folkeskolen (specialpædagogisk linje), Blaagaard/KDAS
Kurser
2020: 'Computerspil, gaming og autisme' (v. Ask Rasmussen, psykolog)
2019: 'Personlighedsforstyrrelser' (v. Kristian Østergaard Melby, psykolog)
- 2018: 'Autisme og belastningsreaktioner' (v. Kristian Østergaard Melby, psykolog)
- 2017: 'Theory of Mind' (v. Kristian Østergaard Melby, psykolog)
- 2016: 'Angst og autisme' (v. Christina Sommer, Psykologisk og Pædagogisk Rådgivning)
Erhvervserfaring
- 2020-: Olivia Danmark
- 2024-2025: Peder Skolen
- 2008-2025: Center for Autisme
- 2014-2017: Specialcenter Roskilde
- 2013-2015: Roskilde Handelsskole
- 2013-2014: Birketoften aflastning
- 2009-2012: Specialisterne
- 2008-2010: Kompasset v. Rolf Eggert
- 2007-2009: Unge's Uddannelsescenter
- 2005-2007: Søndersøskolen
- 2003-2005: Rugvængets Skole

Udtalelser

"At få Kenneth som mentor har absolut været den bedste ting for mig, i alle de år jeg har skunne slås med autisme, forståelse og min fremtid. Personligt synes jeg det bedste ved at have Kenneth som mentor, var at det føles som en der ville hjælpe helt oprigtigt, nærmest som en ven. I mit forløb med Kenneth på 4-5 år hjalp mig med at finde ud af min fremtid og mine muligheder, og har endt med at få førtidspension, hvilket gør jeg endelig har lidt ro på. Har også lært utroligt meget om mine egen diagnoser, specielt Aspergers/pda, hvilket har gjort det nemmere at forstå mig selv, og forklare til andre hvordan jeg egentligt fungerer."
- Mikkel Øberg
(mentee)

"Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Kenneth gennem flere år, og både kollegialt og fagligt har jeg nydt godt af vores samarbejde. Vi har arbejdet sammen om flere komplekse sager, hvor sparring og koordination har været nødvendigt, og her har samarbejdet altid fungeret gnidningsfrit. Kenneth er en yderst pålidelig og engageret samarbejdspartner, som altid overholder aftaler og har et klart fokus på, hvad der er bedst for borgeren i den givne situation. Hans faglige tilgang, struktur og evne til at finde løsninger gør ham til en værdifuld kollega, og jeg kan derfor give ham mine varmeste anbefalinger."
- Jan Itzchaky
(autismespecialiseret erhvervsinstruktør)

"Kenneth hjalp mig i en meget svær periode. Efter gymnasiet havde jeg en længere periode, hvor livet stod stille. Dette hjalp ikke på mine allerede udfordrede sociale kompetencer. Det var mit forløb med Kenneth der hjalp mig videre. Kenneth introducerede mig for ligesindede mennesker, hvor vi fik et godt sammenhold. Kenneth er et utroligt rart menneske at snakke med. Jeg har sat stor pris på vores ugentlige møder, om det var en gåtur eller om det var et spil badminton i hallen.Jeg har i dag gennemført en uddannelse og er i fast arbejde. Kenneth har været en vigtig brik i at lykkes med at nå hertil."
- Mads Brunebjerg
(mentee)

"Jeg har haft fornøjelsen af at være Kenneths kollega gennem en årrække på ca. 10 år og kender ham som rolig, velovervejet og yderst faglig kompetent. Samtidig er han en engageret, imødekommende og åben person, som lever sig ind i borgerne eller deltagerne og forstår deres individuelle forudsætninger og personlighedsstruktur. Kenneth har vist, at han kan guide den enkelte med respekt for, hvor de er i tilværelsen. Han strækket sig langt i samarbejdet med de aktuelle aktører og udviser interesse og viser støtte i det omfang, rammerne tillader det. Kenneth har en stor viden inden for autismespektret og er teoretisk velfunderet. Han har et godt overblik og er både mundtligt og skriftligt velformuleret, ligesom han altid har styr på de administrative opgaver.
Jeg kan varmt anbefale Kenneth og ville til enhver tid vælge ham til, hvis jeg fik brug for specialpædagogisk sparring og vejledning."
- Pia Bisgaard
(specialpæd. lærer / PD i psykologi)

"Min søn blev som 20 årig diagnosticeret med Aspergers og jeg var på det tidspunkt ved at være godt udbrændt, efter mange års kamp med systemet. Da Kenneth blev sat ind som mentor for min søn, lettede en kæmpe byrde fra mine skuldre. Kenneths viden og ekspertise, rolige væsen og menneskelige indsigt og forståelse, gav ro på hele vores hverdag. Kenneth overtog al kommunikation med kommunen og andre instanser. Han formidlede en praktikplads til min søn og hjalp ham hele vejen igennem til en førtidspension."
- Gitte Dannemann Jørgensen
(pårørende)

"Mit samarbejde med Kenneth i Center for Autisme har strakt sig over næsten tyve år . Gennem årene har vi sammen varetaget mange og forskellige opgaver – klubarbejde, mentoropgaver, støtte- og kontaktfunktioner, arbejdsevneafklaringer... Funktioner, hvor undertegnede har været leder og sparring for Kenneth.
Kenneth er faglig velfunderet og reflekterende. Samtidig har han en unik evne til at skabe kontakt til og tillid fra de sårbare borgere, som han arbejder med – unge indenfor autismespektret. Han møder dem på en måde, som bevirker at de oplever sig som de ligeværdige samarbejdspartnere, de også skal være. Det er ofte muligt for Kenneth at danne relation til borgere, som andre har vanskeligt ved at komme ind på livet af.
Ud over sine fine menneskelige egenskaber, høje faglighed, etik og indlevelsesevne, er Kenneth en god kommunikator. Han er tydelig og de skriftlige rapporter er altid oplysende, skarpe, relevante og sprogligt velformulerede.
Kenneth har gennem alle årene været værdsat som en dygtig og engageret medarbejder og en vellidt sympatisk kollega."
- Solveij Steen
(tidl. afdelingsleder i Center for Autisme)
Kommuner jeg har samarbejdet med





